lørdag den 31. december 2011

Sagt nytårs-aften

"Hey, K, prutter du ikke snart, så du kan smile igen"
- Gæt hvem citatet er fra...

mandag den 26. december 2011

Så rykker M igen!

M quote:
Man kan ikke først sætte ild til et hus, og så vende om og sige "hvad søren, holder I barbeque? Må jeg være med?"

torsdag den 22. december 2011

På vej hjem

Lige en lynblog her på motorvejen mod Als!
Så er tiden endelig kommet hvor der er erklæret juleferie!
Alt bøvl med arbejdsløshedssystemet og søge arbejde bliver hermed sat på stand by, og gården derhjemme bliver erklæret incommunicado. Det bliver sååå godt!


In other news...
Jeg fik ikke jobbet på Færøerne :-( Jeg var den ledende kandidat i DK, desværre var der en fra færøerne der var mere erfaren, og naturligvis lokal. Er meget skuffet, men i det mindste så var det positiv respons. Erfaring kan jeg jo ikke hamle op med endnu.
Ellers vil jeg bare sige Glædelig Jul allesammen :-D

torsdag den 15. december 2011

Jobsamtale... Scary!


Så er make up (thanks ELF) og hår på plads - 10 min til rejseplanen siger jeg skal afsted, for at nå min jobsamtale - wish me luck!

(Is it me, eller ser jeg moderat vanvittig ud?)

onsdag den 14. december 2011

Announcemencitis!!

Jeg har jo, som læsere af denne blog ved, lige været på kommunikationskursus. Her snakkede vi bl.a. om begrebet announcemencitis. Det er noget særligt vestlige virksomheder lider af. De går ud og announcer en forandring af en art; et nyt samarbejde, et nyt produkt, afskedigelser osv., uden at præsentere en gennemarbejdet løsning. De fortæller bare, at det vil ske, og konsekvenser/betydningen/implementeringen kommer først meget senere. Så de efterlader bare folk forvirrede, usikre, ligeglade osv.

Jeg har lige fået et grimt eksempel på announcemencitis at it's worst! Vi har lige været kaldet til samling, for at få et vide - I quote:
"Vi har en trist nyhed, vi skal idag afskedige en række konsulenter, da der fra 1. januar ikke længere bliver henvist akademikere under 30 til os. Jobcentrene (kommunerne) overtager den opgave. Så nu ved I hvorfor konsulenter er lidt nedtrykte."

Ok - det er meget synd for konsulenter, har virkelig ondt af dem, at få sådan en utrolig grim nyhed lige op til Jul!!
Men kan I se, hvad der er problemet i den udmelding? De fortalte lige at akademikere under 30 ikke længere skal være hos "anden aktør", men tilbage til kommunerne. Og så slut... No more info.

Så, hvad så nu? Involverer det mig? Skal jeg stoppe her? Eller handler det kun om de nye, der bliver henvist? Hvad med den virksomhedspraktik, jeg er ved at få stablet på benene? Skal jeg nu tvinges i aktivering - og må ikke selv længere have nogen indflydelse på hvorhenne? Skal jeg til at arbejde med kommunen om min aktivering? Ingen info, overhovedet. Men jeg er selvfølgelig også bare en belastning for samfundet, der er ingen grund til at tage hensyn til mig...

Oh, well, i det mindste får jeg VIRKELIG mig øvet i at blive bedre til at acceptere forandring...


mandag den 12. december 2011

Mmmm

Hør denne og forsvind helt, langt ind i digselv...


Jobcenter, version 2.0 + other news

Nå, så giver jeg da lige en lille opdatering om mit liv igen. Jeg er stadig arbejdsløs - hurra! Bliver stadig underholdt i stor stil af jobsøgnings-kursus. De har fundet på noget nyt og innovativ (meget vigtigt ord) - så de kan have endnu mindre kontakt med os!

Hidtidigt har vi siddet i lokaler, delt op i hold, med en konsulent tilknyttet, der nogen gange var her. Ikke optimalt, but it works... somtimes... Det skal vi så ikke længere, nej, nu må vi sidde hvor det passer os, og skal tjekke ind i receptionen. Ja, ganske rigtigt, jeg skal, når jeg ankommer om morgenen sætte et lille kryds ud for mit navn, for at fortælle, at jeg er kommet, og agter at sidde et random sted ind til kl. 15.

Dette skal frigive konsulenterne, så vi kan få ENDNU mere sparring, forudsat vi kan finde dem. Find Holger for jobsøgende.



In other news...
Jeg har fundet en virksomhedspraktik! Yaay! 4 uger ved Landbrug og Fødevarer i første omgang med et lille håb om, at jeg kan få en løntilskuds-stilling bagefter. Hvis ikke andet, så får jeg prøvet det virkelige liv, bare et sekund. Og får en mulighed for, at føle at jeg har et gram af værdi for samfundet.

Udover det, så har jeg en samtale om et rigtigt job på torsdag. Hvorhenne spørger du? Jo, såmen i Statsministeriet om en stilling på Færøerne i 2 - 3 år!! Følelser: Spændende, skræmmende, fantastisk! Selv L virker moderat interesseret i at komme til Færøerne!

NU er det snart jul. Har været sammen med familien i weekenden, vi fik købt næsten alle julegaver! Jeg bobler af julehumør lige nu!

Og det aller-vildeste: Jeg har fået et juletræ af L!!! Nu bliver jeg nødt til at skrive et tegn, man ellers ikke skriver efter man er blevet 18 år: ♥•♥•♥•♥

fredag den 2. december 2011

V vs. ejendomsmæglere

Jeg har et par gange tidligere nævnt V på denne blog. Men nu kommer der lige to indlæg dedikeret til hende, da guldklumperne stryger ud af hende med iskold præcision.

Nu skal jeg ikke være tarvelig over min egen hjemstavn, men denne her
er nu lidt for sjov. Jeg fandt den hos en ejendomsmægler, der foruden
et perverst forhold til forkortelser, også har en meget optimistisk
vurdering af virkeligheden.

Se selv:

"Skøn og idyllisk Vinkelejendom der løbende har været istandsat.
Belig. overfor Ulstrup Lund skov og et par km. Fra Grevindeskoven. 1,5
km. Til Algestrup hvor der forefindes tog, bus, indkøb, skole mv. og
kun 2 km. Til motorvejstilkørslen ved Herfølge. Yderst centralt hvis
man ønsker at bo på landet, men stadig have børnenes kammerater og
skole tæt på. Optimalt for pendleren da det kun tager 25 min. til
Kbh."

Jeg kan som lokalkendt berette følgende: Der forefindes i Alkestrup
(som det retteligt staves) ikke indkøb. Der er en tank (DK-tanken),
som igger 1,5 km væk, hvor der er mulighed for indkøb af de mest
basale varer. Dette især hvis man primært ernærer sig via mad
opbevaret i konservesdåser. Der er en vinhandel, en damefrisør og en
vognmandsforretning i byen, men det dækker vel næppe over dagligvarer.
Desuden er der ingen busforbindelser i byen, disse blev nedlagt for 1
1/2 år siden. Nu ved jeg ikke hvordan de kører, selv vil jeg betragte
min kørsel som "frisk", og jeg er min. 50 min om at køre ind til
København.

Meget spændende annonce og smuk anvendelse af vort sprog. Det er jo
ganske forargeligt, når ejendomsmæglere gang på gang er udsat for hetz
både i forhold til deres sprogbrug og alle de tarvelige kommentarer,
der florerer om deres usande fremstillinger af sandheden. Jeg er glad
for at Loberg Bolig på skønneste vis afbekræfter dette.

Hvis du vil se mere til en ordentlig ejendomsmægler, så kig endelig
her: http://www.hesteejendomme.dk/_da-DK/Hesteejendomme?smode=show&id=1939&page=1

Jeg har ligeledes hæftet mig ved, at ovenstående ejendom er annonceret
under hestejendomme. Det må være rart for de hesteinteresserede
boligsøgende, at høre så meget om staldene, foldene samt se dette på
de tallige og illustrative billeder. Det er altid dejligt med
sammenhæng.
Jeg må takke for de mails, der er et lyspunkt i min jobsøgnings-uge!

onsdag den 23. november 2011

Update - hvor er Lisen lige nu

Well, rent fysisk er jeg på kursus stadigvæk, vi tæller nu 8 dages tortur. Men må indrømme jeg er blevet meget dygtig til at holde mig selv beskæftiget uafbrudt, og dermed mindske torturen en smule. Heldigvis får vi lov til at passe os selv meget af tiden, så jeg kan sidde med musik i ørene og se på lidt jobs og jobsøgning (Og FB og spil og sms'e med folk og skrive mails). Jeg ville sørme gerne være færdig med det her pjat snart, men der er ikke nogen lysning i horisonten endnu... Stik modsat faktisk, så får jeg hele tiden nyheder, mails osv. om at ledigheden stiger og stiger. Men det er jo bare at håbe, ikke sandt?

Må indrømme at hele situationen er gået lidt meget ud over mit humør, og min fornemmelse i maven. Men må håbe at det også ændrer sig igen.

In other news...
Det er M's fødselsdag idag ./cheer. Havde virkelig håbet, at jeg kunne få råd til at komme over til hende. Men kan simpelthen ikke. Så hun må nøjes med mig i weekenden.

Hvilket leder videre til næste nyhed, jeg skal hjem igen i weekenden. For søren hvor jeg glæder mig som et lille barn. Det gør jeg hver gang jeg skal hjem, men det bliver værre og værre hver gang. For søren, jeg har lyst til at flytte hjem igen. Ikke bare til området, men vitterligt hjem til mor. Meget modent i en alder af 27 år ;) Men jeg er bare ægte glad når jeg er hjemme og sammen med min familie. En følelse der er meget længe imellem lige nu. Men det skyldes nok min situation.

Tidens yndlingsmusik:
Først og fremmest har jeg fundet en golden oldie frem igen.
Slipknot - Eyeless:

Så noget fra det lidt sære hjørne
Corvus Corax - Mille Anni Passi Sunt


Sidst, men virkelig, virkelig ikke mindst
Hel - Hämnaren



tirsdag den 15. november 2011

Oh, the joys of being unemployed!

Jaja, I skal ikke sige, at det ikke er underholdende at være arbejdsløs. Det er det nemlig, ganske vist på en tragi-komisk måde, but still...

Gems fra gårsdagens intro-dag:
Popcorn-metoden
Præsentation efter popcorn-metoden - ved I hvad det er?? Nej, det vidste jeg virkelig heller ikke, men åbenbart er det en mere spændende måde, at få præsenteret de andre job-søgende, der også mener at deres tid var bedre brugt på et computer-spil. Citat over-engageret konsulent: "Så er det bare en tilfældig der begynder med en præsentation på sigselv, og så tager en anden tilfældig over med sin præsentation, på den måde popper samtalen lige som popcorn" - I see... ... ...

Definition på workshop
Jeg troede egentligt ikke, at jeg havde brug for en definition, but here goes pr. samme over-gearet konsulent: "Det hedder workshop, fordi vi præsenterer noget for jer, og så I selv "worke" jer frem til jeres individuelle behov og løsninger" - Så blev jeg så meget klogere...

Netværk som buzz-words
En af "kandidaterne" (Ja, det hedder kandidater, ikke arbejdsløse - det ville jo virke ødelæggende for jobsøgning - wtf!?) fortæller, at hun er så heldig, at hun selv har fundet en løntilskudsstilling fra om 14 dage, over-engageret konsulent spørger hvordan hun fandt frem til dette, intet-anende kandidat svarer at hun fandt det igennem sit netværk - og så bryder alt helvede løs -
2. over-gearede konsulent spørger "Hvordan fandt du det?"
Lettere forvirret kandidat svarer igen "Igennem netværk?"
1. over-engageret konsulent spørger "Hvordan?"
Lettere pinligt berørte kandidat svarer "Igennem netværk..."
3. over-forhippede konsulent siger "Sig det igen!"
Stakkels kandidat nærmest hvisker "Netværk"
2. overgearede konsulent siger "Netværk, netværk, netværk, netværk"

- PRAISE JESUS - (Indsat for journalistisk-effekt)

Tro på, at jeg nogensinde siger noget der bare minder om "Netværk" i denne forsamling...



... Så jeg tror bare jeg falder tilbage på JNBassen for at få gode råd, mens jeg venter på en fantastisk konsulent skal komme og fortælle mig den gyldne løsning til at få et job, bare ved at rette lidt på mit CV

Ting, man ikke bør gøre/sige til en jobsamtale

  • At udfordre modparten i armlægning
  • At fortælle, at dine langtidsambitioner er at erstatte chefen
  • At demonstrere din loyalitet ved at tatovere firmaets logo i panden
  • At sige "Det er ikke sikkert, at du kan se det, men jeg har faktisk ikke undertøj på"
  • At spørge om størrelsen på det skrivebord, du vil få
  • At knurre truende af de andre jobansøgere
  • At sige at "stemmerne fortalte mig, at jeg var perfekt til dette job"
  • At rive chefens toupé af
  • At spørge, om det er ok, hvis du sover over dig hver mandag
  • At sige: "Jeg håber, det er ok, at jeg tog min usynlige ven med"


fredag den 28. oktober 2011

For drinkers and other thinkers...

Nå, i anledning af at jeg sidder med migselv på en lille tilrøget bodega, så vil jeg da lige skrive en blog...
Eller det er løgn, her er faktisk proppet, der er ikke et bord frit, hvilket ikke nødvendigvis siger meget, da der er 9 borde i alt... Men de er alle optaget. Det er et pudsigt sted det her, her kommer alle slags folk: de sædvanlige sutter, ægtepar der vil hygge, unge studerende, folk med pels - man kan finde dem alle her.
Jeg er her, fordi det er her vi altid mødes med guildet, fordi man må ryge her. Noget jeg personligt går meget op i, med min astma and stuff, you know... Men her er sgu hyggeligt, og utroligt afslappet.
Jeg har taget pænt tøj og lagt en grundig make up, ikke fordi at nogen andre, på nogen måde, har gjort noget ud af sigselv, men fordi jeg ikke ved hvornår jeg ellers skulle gøre noget ud af migselv, og jeg har fået en masse ny make up fra ELF. (btw, har allerede fundet en masse andet jeg skal have købt derfra - den side er en forbandelse, I tell you!)
Jeg er ved at læse til eksamen i "Kommunikation i praksis" - kors, det er svært, jeg fatter intet af noget, men håber jeg kan lære lidt inden fredag og snyde mig til resten ;-) Jeg skal også bare have beviset og værktøjerne, så kan jeg jo arbejde videre derfra. Og i det mindste ved jeg nu, at man skal tænke på modtageren og hans situation når man kommunikerer! Yay!! \o/
Det var vist det jeg havde at sige lige nu... Ciao ;-)

torsdag den 27. oktober 2011

Oh, so bored...

Så er man på kursus igen. Det er helt utrolig svært, men der er også bare nogle tidspunkter, hvor det er ualmindelig kedeligt. F.eks. at bruge 2,5 timer en torsdag eftermiddag på en opgave, der kunne løses på en halv time. Oh well, google efter underholdning!!

Oh, the Lol Cats, how do I love you! Let me count the ways:
1 lolcat

2 lolcats

3 lolcats

4 lolcats

5 lolcats!!!
Bahahahahahahahaha :D

tirsdag den 25. oktober 2011

At være tæt knyttet med sin familie

Man kan undre sig over, at en der føler sig så tæt knyttet med sin familie, som jeg gør, ikke har mere reel kontakt med dem. Jeg snakker ikke ret tit over telefonen med dem og sms'er kun engang imellem. Til gengæld er jeg dog hjemme og se til dem så tit det overhovedet er muligt.

Men hvorfor snakker jeg så ikke mere med dem?
Jeg har tænkt meget over det, og svaret er ganske enkelt, at jeg tænker på dem hele tiden! - Det lyder ulogisk, I know...

Uddybende forklaring:
Det første jeg tænker på om morgenen og det sidste jeg tænker på om aftenen er hvordan de har det, og hvordan jeg kan hjælpe dem med de evt. problemer de har lige nu. Hver eneste time af dagen tænker jeg på deres mening, og diskuterer inden i mit hoved med dem. Jeg er så tæt knyttet med dem og kender dem.

[Nå, denne blog blev lige afbrudt - gæt af hvem?
Det er ganske rigtigt, det var min familie :D -  Vi skulle lige diskutere gave til farmor og farfar, de har guldbryllup torsdag]

Lad os nu tage et eksempel, det er nu mandag morgen, og jeg stod op for 1½ time siden. Siden jeg stod op har jeg tænkt på (Hvad jeg kan huske):
K - løse tanker om hvordan hun mon har det, og om hun blev færdig med sin opgave
M - Glæde over at MP er taget med hende til Odense, det betyder meget for M
T - Det lyder til at have været en fed abefest hun har haft i weekenden
Mor - Hvor er jeg glad for, at hun har været rigtig i byen, og som altid lige vendt de problemer vi sidst har talt om...
Mormor - jeg håber hun har det godt, jeg tror jeg vil skrive et brev til hende, når jeg nu her skal skrive til farmor og farfar.
Så har jeg overvejet hvornår jeg får set dem igen, og planlagt at tage hjem den første weekend i november, hvis det bliver muligt.

Alt dette var i den første halve time, jeg var vågen...

Men konklusionen er, at jeg ikke føler det samme behov for faktisk kontakt, for jeg har dem ved mig hele tiden, altid...

søndag den 23. oktober 2011

tirsdag den 18. oktober 2011

Le Music...

Ja, så er jeg kommet til det 21. århundrede - det bliver vildt det her!
Jeg har købt musik online til download! Det har jeg overvejet tit, og så idag fik jeg enorme cravings - men det regnede og der er langt ind til byen - så derfor shoppede jeg på cdon.com.

Det blev til:
Agnes Obel - Riverside
Agnes Obel - Just so
Adele - Set fire to the rain

Samt Reba McEntire - Min nye store kærlighed:

Because of you (feat. Kelly Clarkson):

Consider me gone:

Jeg tror min feminist-side er helt fremme i front lige nu ;)

P.S. 67 dage til jul

mandag den 17. oktober 2011

Filosofi

Man ved, at man lever for meget i sit hoved, hvis man ser på billeder af sigselv til en fest, og ønsker man havde været med...

Oh well...

lørdag den 8. oktober 2011

Etape 1 - done

For sørmen det var hårdt, er ødelagt i ben, arme og fingre, men loftet er til gå ud på! Yaaaay \o/

fredag den 7. oktober 2011

Livets guldklumper...

Vi er ved at diskutere at nogen er en smule skarpere end andre, til hvilket M kommenterer:
Ja, vi holder kunstpause fordi vi kan, ikke fordi vi har brug for det...
Ahahahahahahahahaha

Så blev jeg tvunget på BlogLovin - sørens da! :P

<a href="http://www.bloglovin.com/blog/3066132/at-tilbringe-livet-pa-et-ben?claim=784ynj8t2pg">Follow my blog with Bloglovin</a>

torsdag den 6. oktober 2011

Wtf laver du, hvorfor skriver du ikke noget ffs?

Folk med begge ben på jorden, hænger ikke på træerne! (alternativt ordsprog)
- Så fik vi vist lige slået det fast!
Hurra for chatsprog ;-)
Ordbog:
Wtf - what the fuck
Ffs - for fuck sake
Begge skal helst anvendes i en sætning, gerne flere gange. Hvis man vil banke den fast med syvtommer søm, tilføjes et n00b
N00b - forkortelse for nybegynder, bruges nedsættende om folk, man mener intet forstår.
Åh, jeg burde lave en ordbog - Hannahsk ordbog over mærkelige udtryk og forkortelser.
Ja, hvad laver jeg egentligt?? Jeg troede man kunne have så travlt når man er arbejdsløs, men det er ikke desto mindre det der tilfældet. Men jeg kan heller ikke, for min grød, huske hvad det er, jeg har så travlt med! Besværligt!!
Well, nu sidder jeg i toget på vej mod Als. Åh ja, disse moderne tider, hvor man kan blogge ligemeget hvor man er. Det er godt, jeg ikke har slået lokation til denne blog, så ville den få stress!
"I nærheden af Nørreport st - Hovedbanegården - Valby - Høje Taastrup" osv. - Det ville slå den ud!
Så nu fik jeg en siddemakker - lad os håbe hun står af inden M står på! Vi skal følges fra Odense, det bliver smukt!! (hvis ellers der holder op med at være så mange på toget - væk med sig!)
Heldigvis virker hun flink, den nye siddemakker altså, M er også flink, men det ville slet ikke være nok til at beskrive hende!
Hmm, 5 spontane ord om folk:
M: tosset, spontan, nervøs, voldsom, sjov
K: Out-there (ja, det er et ord!), svingende, opslugende, smuk, voldsom
T: vild, sigselv, under-construction, sjov, voldsom
- Pudsigt, at ordet voldsom kommer til mig ved alle mine søstre!
Moar: tryg, sjov, varm, alt-omsluttende, usikker
Momo: sikker, tryg, lærer, vis, fascinerende
C: utrolig smuk, stor, stærk, varm, konfronterende
Den Stærke: tryg, varm, sikker, helt, fræk
Jaja, der er mange, mange flere, men så kunne jeg fortsætte for evigt - de må komme hen af vejen.
Det var en flok utroligt tilfældige tanker, men det var det jeg havde i hovedet ;-) Nu vil jeg fnise over jnbassen.smilnu.dk - åh den har hevet mig igennem mange kedelige timer...

I de smukke ord af V

En veninde, V, og jeg sad og diskuterede hvor enormt irriterende nogle terapeuter, eller folk der læser hertil, kan være.
H med sin bedste terapeut-impression: "Man må ikke bruge ordet 'ikke'".
V, ud af det blå:
"Jeg har et boldtræ, ved du hvorfor?"
H, der ikke fatter hvad V snakker om:
"Nej?"
V:
"Nå, ikke!" og gør som om hun slå ud efter mig med et boldtræ
=
Jeg var færdig af grin!

onsdag den 14. september 2011

Op og ned af åen

Vi sejler op ad åen,
Vi sejler ned af igen
- Dansk sangskat
Ikke jordens mest intelligente citat, men ikke desto mindre, den der beskriver de sidste dage allerbedst:
Har haft mor på besøg det meste af weekenden - fantastisk! Hyggeligt og gjorde mig glad helt ind i hjertet!!!
Mormor er faldet ned af trappen og slået hovedet, så hun skulle sys - mareridtsagtigt. Helt seriøst, det er en af mine værste mareridt at der skulle ske hende noget, når der ikke er nogen hjemme. Kæmpe love-shout out til genboerne for at passe på hende!!
Hygge med C og Bassen - gør mig virkelig glad. Har lyst til at være sammen med dem hele tiden i denne tid.
T så ensom at hun ringer og græder - føltes som at få sit hjerte skåret over i to med en meget sløv kniv. Hvor ville jeg gerne, at jeg kunne være sammen med min familie altid, fysisk, men I må nøjes med psyskisk, men da er jeg også hos jer 100 %
Muligheden for at få et gratis kursus - som rent faktisk er relevant - spændende!
Kursuset starter om halvanden uge - oh fuck!
At skulle tale med et firma der har forstand på akademikere frem for kommunen - ganske ok
Aktivering - hvem har fundet på, at det er en god ide??? Man får ikke engang tid til finde et job selv, før man skal arbejde fuldtid, i et job der ganske ofte er udsigtsløs og enormt ensformigt, ligegyldigt arbejde. Hvis aktivering er den gyldne nøgle til jobdøren, hvorfor er der så stadig så mange arbejdsløse???
Jeg er blevet rask
L er blevet syg...
Det er ca. de dominerende følelser jeg har haft indenfor de sidste par dage. Det er mange følelser på meget lidt plads!!
Men jeg vælger at tage det hele som det kommer nu her, og bare glæde mig til galla på lørdag!

fredag den 9. september 2011

Countdown!

Jeg glæder mig i denne tid,
nu falder julesneen hvid,
og så må julen komme!

- Peters Jul



Så blev jeg lige overmandet af længsel mod jul. For søren jeg glæder mig. Jul er uden sammenligning den mest fantastiske tid af året, og jeg starter med at glæde mig den 1. januar til næste jul. Så derfor er der nu en countdown på min blog med hvor længe der er til juleaften kl. 18.


Hele stemning elsker jeg, det hele er så varmt og hyggeligt. Folk hidser sig op over hvor kommercielt det er blevet, de er stresset og ønsker julen derhen hvor peberet gror. Jeg er fuldstændig uenig, jeg har intet imod de tusind reklamer med nyttesløse og alt for dyre ting, jeg læser hver eneste af dem, jeg elsker at der er nisser overalt hvor du kigger hen. Jeg elsker at gå stille og roligt og mærke duftene der hænger i luften. Glögg, vin, æbleskiver, vafler, slik - det er der alt sammen, og hvis man er super heldig så dufter der også af sne og frost...


Der er ikke noget bedre end at gå og finde på ting til de folk man elsker. Selvom det bare er en lille ting til 20 kr., så kan jeg bruge uger på at vælge den helt rigtige ting, så jeg er sikker på, at det er det helt rigtige de får...


De bedste juletraditioner, jeg har (Udover selve juleaften):
- Julehandel med mine søstre, vi skændes, roder rundt i budgettet, har svært ved at finde tiden til at overhovedet komme ud at handle, men det meste af tiden griner og hygger vi, jeg elsker hvert minut af det.
- 1. juledag, en tradition der blev indført fordi min far altid blev syg til jul, og et år vi ikke skulle noget 1. juledag, da blev han ikke syg. Så nu er 1. juledag hellig - vi laver intet!! Rydder det allermest nødvendige til side, og så spiller mormor, M, T og jeg. Og mor og K er glade for at slippe, men kan ikke lade være med at blande sig, dvs. mor kan ikke lade være :P Jeg fik Scrabble til jul sidste år af mine søstre, så nu vil K gerne spille lige det. Hun lammetæver os nemlig...
- Tivoli, en ny tradition fordi jeg er kommet til København. S, L's mor, er også tosset med jul, så vi har en fast dag hvert år hvor vi ser Tivoli, det er så smukt. Jeg er derinde så mange gange jeg kan i løbet af julen. Gerne med C også...
- Pynte op, jeg har to kasser julepynt nu, og bor i en to-værelses... Det er fantastisk! Glæder mig til at se pynten hvert år, og blive overrasket over hvor meget jeg har.
- Æbleskiver, jeg er oplært af den bedste; mormor! Mine er ikke helt lige så gode, men det bliver bedre år efter år
Jeg har mange, mange flere traditioner, men så ville bloggen fortsætte i en evighed.


Denne jul glæder jeg mig lidt ekstra til, det er første gang i 6 år, hvor der ikke er en eksamen, eller 4 der hænger over hovedet på mig, og ingen bachelor eller speciale!


Glædelig for-tidligt-jul!!!



onsdag den 7. september 2011

At blogge på mobilen??

Så prøver jeg lige mobil-blog, mens jeg sidder og venter på toget. Kom et halvt minut for sent, og velkommen til 20 min. ventetid!
Den prøver desperat at finde min lokation, så den kan komme på indlægget, men jeg er åbenbart no where to be found - rimelig bekymrende, jeg håber da at jeg er et eller andet sted!
Well, har egentligt ikke noget spændende at sige, skulle bare lige tjekke denne app :-)

tirsdag den 6. september 2011

Here goes nothing...

Hvis du tænker for længe på næste skridt, kommer du til at tilbringe livet på et ben. (Kinesisk ordsprog)
Eksempel: Det tog mig en halv time at komme i tanke om en titel til denne blog. Åh yes, jeg tænker nok en lillebitte smule for meget over tingene. Eller det siger de onde rygter ihvertfald!


Nå, men her er den så! Mit forsøg på en blog! Hvorfor kan man jo spørge sig selv? Jo, først og fremmest fordi alle mine søskende har en, og jeg nyder at læse hvad de går og laver, så måske også de er interesseret i hvad der foregår i mit hoved. Men også fordi jeg har lyst til at skrive. Ved bare ikke hvad! Så nu starter jeg de her, så må vi se hvordan det går!


Hvem er jeg?
Well, det er jo ca. jordens mest umulige spørgsmål, men tænkte på at komme med nogle postulater, så nærmer vi os ihvertfald hvem jeg er:

  1. Syntes runen Odal er den smukkeste rune
  2. Elsker skov, hav og frihed, men bor i storbyen
  3. Er kæmpe fan af Emma Gad
  4. Læser når jeg kan
  5. Ville gerne leve med hovedtelefoner permanent over mine ører
  6. Hører musik 3 ud af 5 vågne timer
  7. Spiller computer hver gang jeg kan slippe afsted med det
  8. Mener livet intet er værd uden min familie
  9. Har utrolig mange bekendte, nogle kammerater, meget få venner og enkelte så nær at jeg tæller dem som familie
  10. Lever i mit hoved
Det var 10 ting om mig. På en måde siger det alt om mig, og på en anden overhovedet ingenting... Men så er vi så vidt...